Hvor ynkelig er man, når man;
1) Efter en uge med alt for lidt træning pga. varmen (siger jeg til mig selv...), endelig bestemmer sig for at slæbe sig hen i Fitness World, for der at få kvalme.
2) Er for stolt til at stoppe med at træne, og bliver ved på trods af kvalmen, der ikke har tænkt sig at forsvinde.
3) Går, efter ALT for lidt træning, hjem, og føler sig i MEGA dårlig form, men stadig har kvalme når man kommer hjem.
4) (Billede 1) Indser at ens 3-årige lillebror har erhvervet sig et par New Balance sko, som man selv har ønsket sig i ca. 1000 år.
5) Afslår hele to tilbud om at blive kørt ud til sin far, men vælger i stedet, pga. for lidt træning, at cykle hele vejen.
6) Ankommer til fars hus, stadig med irriterende kvalme.
7) Hører Grandprix sange for gang nummer 100 i dag... Har virkelig brug for noget inspiration.
8) (Billede 2) Indser at inspirationsmanglen er total, når man ser fire tomme vægge på sit værelse.
9) Kigger på sine negle og ser, at man har tre forskellige, lige afskallede farver på både tå- og fingernegle.
10) Efterhånden fatter, at kvalmen ikke går væk lige foreløbigt, og nårh ja, man mangler da lige 100 lektier.
God helligdag, og må jeres blive ca. lige så god som min.
// Kamille
Her for tiden er virkelig besat af tanken om at dip dye mit hår. Hvis I ikke ved hvad det er, så betyder det at man farver det nederste af sit hår i en anden farve. Altså man nærmest "dypper" sit hår ned i en anden farve. Tror enten det skal være rødt, lyserødt, blondt eller mørkebrunt. Jeg synes mit hår er lidt kedeligt, så jeg vil gerne have gjort et eller anden specielt ved det. Det er bare det at alle dem jeg har snakket med omkring det (undtagen Kamille) har været sådan hel. "Ej, det bliver ikke pænt" eller "Det da underligt...". Men herregud, det er jo ikke deres mening der tæller. Og jeg kan jo ikke slippe tanken, så jeg må være ret hooked på ideen. Hvis det bliver grimt kan jeg jo bare klippe det af? Så er det jo bare lige farven?
