søndag den 29. april 2012

Watch my (sister's) dress


Bukser fra Minimum, t shirt fra Just Female, (min) halskæde fra COS

Det er søndag, og jeg har lige nu ikke det mest interessante på. Men derfor skulle I ikke snydes for et dagens outfit, så I fik lige min søsters. Det er nu i virkeligheden lidt en løgn, for det skal ikke bruges før på fredag, hvor vi skal til konfirmation, hos vores fætter i København. Jeg har selvfølgeligt også fået nyt, men det må I vente med at se, til senere på ugen.

Derimod fik jeg en sjov lille ting igår, da vi var i Søstrene Grene, som jeg ærlig talt har forelsket mig lidt i.




Tattoo ærme fra Gum Ball Automater, tshirt fra Pull and Bear (taget på med bagsiden fremad)
og armbånd fra Uno de 50.

Jeg må indrømme, at jeg elsker de ekstrem kliché-agtige tatoveringer på ærmet. Jeg tror faktisk at jeg ville komme til at bruge det, eftersom jeg simpelthen ikke tør få en rigtig én.
Men nu jeg lige fik det vist, vil jeg gerne sige noget kort om mit armbånd. Jeg synes, at mærket Uno de 50 (Én af 50) er helt fantastisk, da de kun laver 50 af hvert smykke de producerer. Det vil sige, at det vitterlig ER én af 50, for der bliver heller ikke lavet flere af samme model! Jeg synes virkeligt, at det er en skøn idé, og jeg må huske at vise jer de to andre ting, jeg har der fra.

// Matilde 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar